Letra Man binder os p mund og hnd Outlandish

Man binder os p mund og hnd

1. Gribe efter blanke ting
Vil hvert et grÃ
digt lille barn.
Binde andre med en ring
Gør man som helbefarn.
Tænk hvor har man stÃ
et tit
Og delt et vindusparadis.
Helle, helle det er mit!
Og livet gÃ
r pÃ
samme vis:
Man binder os pÃ
mund og hÃ
nd,
Med vanens tusen stramme bÃ
nd,
Og det er besværligt at flagre sig fri.
Vi leger skjul hos en, som ved
At skærme os mod ensomhed
Med søde kontrakter vi luller os i.
Kunne vi forbyde de tre ord: jeg lover dig
Var vi vist i kærlighed pÃ
mere ærlig vej.
De ord, vi svor med hÃ
nd og mund,
De gælder kun den korte stund,
Til glæden er borte og alting forbi.

2. Kærlighed og ægteskab,
Hvad kommer de hinanden ved?
Kærlighedens tomme gab,
Til kæben gÃ
r af led.
Elskov er den vilde blomst:
I gartnerhænder gÃ
r den ud.
Skærmet fÃ
r den sin bekomst,
Men blomstrer hedt i storm og slud.
Man binder os pÃ
mund og hÃ
nd,
Med vanens tusen stramme bÃ
nd,
Men ingen kan ejes. Vi flagrer os fri.
I alle kærtegn er en flugt
De røde sansers vilde flugt
Fra pligternes tvungne fortrampede sti.
Du mÃ
ikke eje mig. Jeg ejer ikke dig.
Alle mine kys er ikke ja og ikke nej.
De ord vi svor med hÃ
nd og mund
De gælder kun den svimle stund,
Det netop er kysset fra dig jeg ka´ li.

3. Møde hvad der venter os,
Og ingen vÃ, hvordan det gÃ
r.
Bære skæbnen uden trods,
Hva der sÃ
forestÃ
r.
Glad ved hver en venlighed,
Men uden tro, at det bliver ved.
Søge fred, i det vi vÃd,
At vi har ingen krav pÃ
fred.
Man binder os pÃ
mund og hÃ
nd,
Men man kan ikke binde Ã
nd,
Og ingen er fangne, nÃ
r tanken er fri.
Vi har en indre fæstning her,
Som styrkes i sit eget værd,
NÃ
r bare vi kæmper for det, vi ka li.
Den, som holder sjælen rank, ka aldrig blie træl.
Ingen ka regere det, som vi bestemmer sel.
Det lover vi med hÃ
nd og mund
I mørket før en morgenstund,
At drømme om frihed blir aldrig forbi.'
( Man binder os pÃ
mund og hÃ
nd, 1940)